Benved (Eunymus eropaeus)
Op til 5 meter høj busk, af og til indtil 8 meter højt træ. Benved er lyskrævende, tåler en del blæst og trives bedst på muldrig jord. Den blomster i maj – juni. De små, uanselige gul- grønne blomster indeholder en del honning og bestøves af mindre insekter. Benved har kraftige, smukke høstfarver og kødede, stærkt lyserøde frugter med orange frø. De unge vintergrønne skud er føde for hjortevildt. Tåler beskæring. Den anvendes bedst i kanten af beplantninger. Angribes ofte af spindemøl.

Dunet Gedeblad (Lonicera xylosteum)
Op til 3 meter høj, fingrenet og tæt busk, der er hårdfør og tåler stærk skygge. Den blomstrer i maj – juni. Den trives bedst på den bedre jord og vokser især i den østlige del af landet. Tåler beskæring godt. Nedliggende grene slår let rod. Dunet gedeblad er en god kant- og under- plante både i læplantninger, skovbryn og vildtplantninger.

Gyvel (Cytisus scoparius)
Op til 1 meter høj busk, meget lyskrævende. Den tåler vind og er meget nøjsom. Lav dansk gyvel tåler frost en del bedre end andre gyvel-typer, som fryser ned i kolde vintre. Gyvelen tåler beskæring af grønne grene. De talrige frø kan ligge meget længe i jorden inden spiring. Blomsterne fremkommer i massevis i maj – juni og bestøves af store insekter. Gyvel er en glimrende foderplante for harer og hjortevildt og anvendes til vildtplantninger.

Hassel (Coryllus avellana)
Mangestammet oftest 3 – 5 meter høj busk. Hassel trives bedst på let-fugtige næringsrig jordbund. Den kan stå både i sol og i halvskygge som undervækst. Den tåler vind og saltholdig luft. Blomstringen finder sted før løvspring, ofte i marts – april. De 1,5 – 2 cm store nødder er spiselige. Hassel klarer kraftig beskæring godt og kan anvendes til kant- og ind- plantning i både læplantninger, skovbryn og vildtplantninger. Frugterne er vigtig føde for mus, egern og mange større fugle. Bladene omsættes hurtigt og virker jordforbedrende.

Almindelig Hvidtjørn (Crataegus lavevigata)
5 – 8 meter høj, tornet busk eller mindre træ, ofte med flere stammer fra grunden. Den er en del skyggetålende. Almindelig hvidtjørn tåler mindre vind og har lidt større krav til jordbunden end engriflet hvidtjørn. Blomstringen finder sted i maj – juni, og frugterne med 2 – 3 sten er eftertragtet af fuglene. Tåler beskæring. Hjortevildt og harer æder gerne kviste og skud. Den er velegnet inde i plantninger.

Almindelig Hyld (Sambuscus nigra)
Flerstammet busk eller lille træ, indtil 6 meter høj. Den er hurtigtvoksende, skyggetålende og tåler frost og salt samt en del vind. Den gror bedst på frodig, evt. noget fugtig jord, men kan også bruges på kalkholdige sandjord. Tåler beskæring godt. Almindelig hyld blomstrer i juni – juli. De modne frugter er meget eftertragtede af fugle. Den er velegnet både til den indre del af skovbryn og til vildt- og læplantninger.

Kvalkved (Viburnum opulus)
Op til 4 meter høj busk. Kvalkved trives bedst på fugtig næringsrig jord, men kan i øvrigt gro på næsten alle jordtyper. Den trives både i meget lys og i halvskygge, tåler vind og frost. Den blomstrer efter løvspring i juni. Blomsterne søges gerne af insekter, de røde bær ædes først af fugle langt hen på vinteren. Den har nedliggende grene, der let slår rod, tåler beskæring godt. Den er velegnet i skovbryn og vildtplantninger.

Grå pil (Salix cinerea)
En stor, ofte lidt grov busk på 3 – 5 meter højde og samme brede, lyskrævende. Grå-pil tåler vind og kan gro på både meget tør og fugtig jordbund og på næringsrig og næringsfattig. Den blomstrer lidt før eller under løvspring i april – maj. Blomsterne har meget nektar og søges meget af bier under den tidlige blomstring. De tørre frø ædes af fugle. Tåler beskæring. Grå-pil tåler kystnært klima, og anvendes i læplantninger og i skovbryn, især hvor jorden er fugtig.

Øret pil (Salix aurita)
2 – 3 meter høj busk, som minder meget om grå-pil i krav til voksested og blomstring, men er oftest knyttet til surbund. Den er mindre og mere langsomtvoksende end grå-pil. Tåler beskæring godt. Velegnet til skovbryn og læplantninger, hvor jorden er fugtig.

Krybende pil (Salix repens)
Også kaldet gråris. Lav, krybende busk, indtil 1 meter høj. Grenene er slanke og nedliggende og slår ofte rod. Den tåler at blive klippet ned til ca. 10 cm. over jorden. Lyskrævende, men tåler megen vind og kan gro på selv en meget tør jordbund, kan binde sand. Den egner sig godt til kystklima. Blomstrer lidt før eller under løvspring i april – maj. Blomsterne opsøges meget af bier under den tidlige blomstring. Krybende pil anvendes især i plantninger ved kyster.

Blågrøn rose (Rosa dumalis)
1 – 2 meter høj, tætgrenet busk med få udløbere. Blågrøn rose er lyskrævende, men tåler vind, egnet til kystklima. Den trives bedst på lidt bedre jorde og er uegnet til sur jord. Blomstrer i maj – juni. Fuglene søger de modne hyben om efteråret. Tåler beskæring. Blågrøn rose giver god bunddækning og kan anvendes som kantplante i skovbryn og i vildt- og læplantninger.

Hunde rose (Rosa canina)
1,5 – 5 meter høj klatrende busk med kraftige seglkrummede torne og 1 – 2 cm. lange hyben. Hunde-rosen er lyskrævende, men tåler vind og er egnet til middeltørre, lerede jorde, såvel som kalkrig sandjord, men uegnet til fattig sur jord. Den danner rodudløbere og er ret hurtigt voksende. Grenenes lange ranker kan klatre højt i nabotræer. Tåler beskæring. Den blomstrer i juni – juli. De modne hyben søges af fugle om efteråret. Hunde-rosen er velegnet til kantplantning i vildt- og læplantninger og skovbryn.

Klitrose (Rosa pimpinellifolia)
Op til 1 meter høj rigt småtornet busk. Klit-rosen er velegnet til specielt de meget tørre sandjorde, tåler vind og salt. Den er vildtvoksende i de vestjyske klitter og klitheder. De oprindelige danske former bliver kun ca. 0,5 meter. Klit-rosen blomstrer i juni – juli. Dens hyben er brunlig-sorte. Klit-rose danner underjordiske rodudløbere. Anvendes som kantplante og sandbider på de meget tørre sandjorde.

Æblerose (Rosa rubiginosa)
Op til 2,5 meter høj busk med kraftige torne og med 1 – 1,5 cm. lange ægformede hyben. Den blomstrer i maj – juni. De modne hyben søges af fugle om efteråret. Æbleduftende blade, skud og blomsterstande. Æble-rose er lyskrævende, men tåler vind. Den er uegnet til sur jord. Æble-rose giver god dækning og kan anvendes som kantplante i læplantninger, skovbryn og vildtplantninger. Tåler beskæring.

Almindelig røn (Sorbus aucuparia)
10 – 15 meter høj, åben busk eller mindre træ. Den er lyskrævende, men tåler vind. Almindelig røn er velegnet på alle jordtyper, lige fra våd og sur jord til mager sandjord. Tåler beskæring godt. Blomstringen finder sted fra slutningen af maj. Normalt rigelig frugtsætning, hvilket gør den eftertragtet af fuglene. Almindelig røn kan anvendes i både skovbryn, læ- og vildtplantninger.

Sejle røn

Slåen (Prunus spinosa)
1 – 3 meter busk med lange torne. Den er lyskrævende og tåler vind. Slåen trives på frodige, middelfugtige såvel som tørre lerjorde, men kan også bruges på kalkrig sandjord. Sætter mange rodskud og tåler beskæring godt. Slåen kan danne meget tæt krat og er derfor velegnet i skovbryn og læplantninger og som kantplante i vildtplantninger. Den blomstrer før løvspring i april – maj. De kuglerunde frugter får en dugblå farve hen på efteråret og ædes gerne af fugle efter frost, hvor den beske smag forsvinder.

Tørst (Rhamnus frangula)
Op til 6 meter høj, åben busk. Tørst tåler vind og skygge og er nøjsom. Den kan gro på alle jordtyper, men især på fugtig og sur jordbund. Den blomstrer i juni – juli med uanselige blomster. Spredte rødsorte frugter. Velegnet til den indre del af skovbryn og vildtplantninger.

Vildæble (Malus sylvestris)
Også kaldet skovabild og skovæble Op til 5 meter høj busk eller træ (8 meter) med spredte grentorne. Den tåler vind og lidt skygge. Vildæble kan gro på næsten alle jordtyper, bedst på frodig lerjord, bør ikke bruges på våd eller meget tør bund. Den tåler kystklima godt. Blomstrer fra sidst i maj og ind i juni. Vild æble er velegnet til kanter, den indre del af skovbryn og i vildtplantninger samt til læplantninger. De små, sure og grønne æbler holder langt hen på vinteren og ædes af hjortevildt og fugle. Skud og grene blandt den mest eftertragtede vinterføde for hjortevildt og harer.

Vrietorn (Rhamnus catharticus)
Tornet, normalt op til 5 meter høj busk, der under gunstige forhold kan blive et træ på op til 8 meter. Vrietorn tåler både vind og skygge, men jordbunden må ikke være for næringsfattig og tør. Trives godt i strandkrat og på kalkrig jord. Den blomstrer i juni og får talrige sorte frugter. Velegnet til skovbryn og vildtplantninger.