Landskabstolkning af fredningskendelsens bestemmelser for Klint Bakker

Af Jørgen Stoltz

Formål

Denne landskabstolkning beskriver den ønskede tilstand for Klint Bakkers landskabelige værdier. Den skal tillige være rettesnor for tolkningen af intentionerne i områdets fredning fra 1964 samt efterfølgende udtalelser fra Overfredningsnævnet, idet der heri er givet mulighed for visse lempelser og dispensationer. I fredningen tilkendegives ønsket om at bevare et åbent landskab omkring de opførte fritidshuse. 
Til at sikre privatlivets fred samt skabe læ omkring husene er der i fredningen tilladt en beplantning på op til 2 meters højde i en afstand af indtil 10 meter fra husene.

Et overdrevs landskab med vidt udsyn

Kravet i fredningen om et åbent landskab uden for husets 10 meter zone skal primært sikre alle beboere, samt folk som færdes i området, en storslået udsigt. Derudover sikres det også, at området fremstår som et samlet landskab med beboelser. Dette åbne landskab kan sammenlignes med det overdrev, som tidligere har dækket en del af Grundejerforeningens område. Hvor overdrevet tidligere har været, finder man stadig rester af den dertil hørende plantevækst og det rige insekt- og dyreliv. Det ses tydeligt på det fredede areal i den vestlige ende af Klint Bakker, som nu igen bliver afgræsset. Herfra og indtil vejen kaldet Bjerget findes de samme naturforhold.

I området øst for Bjerget har området været opdyrket. Her er plantevæksten mere præget af et større næringsindhold i jorden. Det betyder at den vilde flora her er anderledes og højere. Landskabeligt kan området imidlertid godt indgå i et fælles harmonisk landskabsbillede, som med tiden også vil kunne udvise et smukt sammenhængende blomsterflor af vilde planter.

I det gamle overdrevslandskab fandtes stedvise krat, småsøer, moser og engdrag. Den altovervejende del af overdrevet bestod dog af tørre åbne græsarealer med spredte buske og enkeltstående træer.
Husene i Klint Bakker med den omkringliggende slørende og lægivende beplantning udgør fremover de landskabelige krat i det moderne overdrevslandskab. På den resterende del af grundene er det den vilde blomsterflora, som kommer til at dominere sammen med småbuske placeret på strategiske steder til sløring af affaldsstativer, postkasser, biler og ikke mindst til at skabe variation og naturindhold i landskabet. I samråd med andre grundejere i delområdet udpeges mulighederne for at have enkelte træer stående. Såvel buske som træer i området består af hjemmehørende og egnskarakteristiske arter.

For at opnå dette harmoniske helhedsindtryk af området store landskabelige kvaliteter og samtidig sikre mulighed for trivsel omkring de enkelte huse, er det vigtigt at få etableret en hensigtsmæssig beplantning omkring husene. Hertil udarbejdes et ide´ katalog med handlingsforslag samt en plantelister over de anbefalede planters egenskaber.

Alle eksisterende træer og buske, som var plantet før fredningen, er ikke omfattet af fældningskravet. Der vil derfor i en lang årrække stadig forekomme skovholme af især Østrigsk fyr. Disse holme kan med fordel plejes så de gradvis skifter karakter til egekrat bestående af ege og en række vilde buske som alle har sået sig selv. Endvidere vil det være ønskeligt af landskabelige og udsigtsmæssige grunde, at de gamle rækker af fyrretræer opblødes ved udtynding.

Fritidsgrundenes indretning i Klint Bakker

Den 1. juli 2013 skal de fredede grunde i Klint Bakker leve op til fredningskendelsens bestemmelser.

De ønskede mål er at afvikle randbeplantninger og anden beplantning udenfor en 10 meterzone af husene og samtidig sikre læ mod vind og indsigt. For at opnå det indenfor den afsatte tidsfrist, er det vigtigt at forholde sig til følgende:

• Etablering af beplantning omkring hus og eventuelle udhuse bør etableres før afvikling af randbeplantning.
• Gradvis afvikling af beplantning i landskabszonen udenfor 10 meterzonen og udpegning af evt. landskabsplanter til bevaring efter dispensation.
• Slåning og fjernelse af opvækst på grunden, så der skabes et stabilt græs- og blomsterdække på den fremtidige åbne landskabszone, så denne ikke gror til i krat.

Huset og den skærmende beplantning

Find de udsigter som du ønsker at have indefra dit hus. I disse vinkler skal du sørge for ikke at plante noget som med tiden vil gro for højt.

Brug området udenfor husets udsigtsvinkler til at plante højere og lægivende buske. Her er det vigtigt at du også betragter huset udefra veje og naboer.

Huset kan nemt virke meget voldsomt i terrænet. Brug beplantningen til at runde skarpe hjørner, binde udhuse sammen med beboelsen og bryde store flader.

• Brug plantelistens oplysninger til at vælge de rigtige planter i forhold til størrelse, vejrforhold, vækstforhold og blomstring.
• Husk at alt hvad du planter, skal holdes fri for græs i mindst 20 cm afstand fra stammen ellers tager græsset al væde og næring fra planten.
• Beskyt planten mod hare- og råvildtbid ved at påsmøre et miljøvenligt afværgningsmiddel.
• Beskyt småtræer og planter med en eller få hovedstammer mod råbukkens fejning ved at sætte to grene på tykkelse med et kosteskaft skråt i jorden, så de danner et kryds op ad planten. Se illustrationen.
• Hvis du vander nyplantede planter, så vand hellere få gange med meget vand end mange gange med lidt vand. Vandet skal kunne trænge helt ned til de dybest liggende rødder, ellers er det kun de øverste rødder, som holdes aktive og planten bliver dermed endnu mere såbar overfor tørke, end hvis den ikke var blevet vandet.

Terrasser og udearealer

Afhængig af terræn og husets placering på grunden kan der være behov for flere siddepladser på grunden. Siddepladser tæt op ad huset kan med fordel udføres i samme materiale, så de danner en harmonisk flade.

Solkroge, grillplads, aftenkrogen m.m. rundt på grunden kan ligge indbyrdes forbundet i et stinet af tætslået græs. Hermed adskiller de sig fra de bygningsnære elementers belægninger og virker tillokkende at gå ud til.

Naturgrunden – landskabszonen

Området udenfor 10-meterzonen kan blive en smuk blomsterrig naturgrund som med tiden kræver mindre og mindre pleje. Udgangspunktet kan være et af følgende:

• Anlagt græsplæne med sået plænegræs
• Græsplæne med stort islæt af vilde planter
• Uklippet græs med vilde blomsterplanter
• Åben grund med græs og høje blomsterplanter, herunder brændenælder og tidsler
• “Nyryddet bevoksning, hvor der begynder at komme brombær, brændenælder m.m.

Fremgangsmåden er stort set den samme, men redskaberne, der kan anvendes, er forskellige. Det drejer sig om at skabe vækstbetingelser for finere græsser og mindre blomsterplanter og at komme af med kraftigt voksende græsser og blomsterplanter. Det gøres på to måder:

1. For det første ved at slå de uønskede planter før de når at sætte frø. Det skal som regel gøres to gange om året, indtil andre mere ønskede planter overtager voksepladsen.
2. For det andet skal der fjernes nærring fra jorden. Det gøres ved at rive det afslåede sammen og kompostere det eller køre det væk.

Er der tale om græsplæner, kan man lade et større eller mindre område gro og se, hvad der kommer af blomstrende planter. Er der tale om lave blomster under 10 – 15 cm, kan man lade dem blomstre og derefter slå arealet med plæneklipper eller le og fjerne det afslåede græs.

Er der tale om meget højt græs, brændenælder eller brombær skal der bruges en kraftigere slåmaskine eller le. De første år kan det betale sig at flere grundejere går sammen om at lade en maskinstation slå og fjerne de høje vækster.

De steder på grunden, hvor der ikke er høje vækster og hvor der gror vilde blomsterplanter, skal behandles mere varsomt. Her slår man først, når de fleste blomster er afblomstrede. Der skal slås med et skarpt slebent redskab, så græs og blomsterplanter ikke tørre ud i snitfladen. Det afslåede blomsterhø skal blive liggende i ca. to uger, så blomsterfrø og insektpupper kan falde ned på jorden, før høet fjernes. Man kan evt. fjerne det med det samme og lægge det ud på et område, hvor der endnu ikke er de ønskede planter.

Har man adgang til afslået blomsterhø fra en blomsterrig grund eller naturareal i området, kan dette bruges til at bringe vilde planter hjem på grunden. Høet udlægges på bar jord eller i så tykt et lag på en alm. græsplæne, at det kvæler plænegræsserne og danner spiregrundlag for de vilde frø i høet.

Skellet – randzonen

Som markering af skel kan man i samråd med naboerne plante et landskabstræ eller – busk et par steder i skellet, uden at det kommer til at skabe linier i landskabet.

Et landskabstræ kan plantes som kappeplantning. Det vil sige, at man efterligner den måde, hvorpå træerne fra naturens side spredte sig ud på åbne arealer. I ly af tornede buske, som dyrene ikke kunne spise, spirede frø af eg, ask m.fl. frem. Herved opstod et træ med en “fodpose” af tjørn, slåen eller vilde roser.

I skel mod vej er der ofte en markering i form af elboks, skraldestativ eller en parkeringsplads. Her kan man søge dispensation til at plante lidt slørende beplantning gerne i samarbejde med naboerne. Herved kan flere skrællestativer og evt. gæsteparkeringspladser gemmes i en lille landskabslund. Det ses allerede et par steder i området.

Behandling af eksisterende bevoksninger

I takt med at bevoksningen omkring huset bliver etableret skal de øvrige bevoksninger på grunden afvikles.

Hvis du fælder alt på grunden på en gang skal du være meget opmærksom på, at der kan komme en kraftig opvækst af brændenælder, brombær m.m., som bliver besværlig at håndtere siden hen.

Der kan også være nogle træer og buske, som du ønsker at få dispensation til at bevare. De skal i givet fald vænnes til at stå udsat for blæst og sol. Det klarer de bedst ved en gradvis tyndning af de omkringstående træer og buske.

• Ved gradvis tyndning frigives der ikke så mange næringsstoffer, og du kan se hvad der kommer af selvsåede planter og buske.
• Ved gradvis tyndning bør bevoksningen gennemgås med tre års mellemrum.
• Du kan også samle frø eller blomsterhø i området, som du udlægger på den bare jord, hvor du har fældet træer og buske.
• Der fremspirer mange små buske og træer i den bare jord under når tynder ud i en bevoksning. Dem kan du med fordel bruge til grundens fremtidige beplantning.
• Hvis du hugger grenaffaldet til flis, er det vigtigt at fjerne det fra grunden.
• Du kan med fordel bruge flis til at dække omkring nyplantede træer og buske. Læg det i 10-15 cm tykkelse og i ca. 40-50 cm bredde.

Beskæring af buske og træer

Mange eksisterende buske og evt. træer kan beskæres så de for en periode eller permanent kan opfylde dine ønsker for bevoksningen på grunden. Her er en række anvisninger på beskæring:

• Skær lodret voksende grene væk for at undgå for høj vækst.
• Vandretvoksende grene sætter flere blade, blomster og dermed frugter, fordi de udnytter lyset bedre end lodretvoksende.
• Skær grenene i en grenkløft eller over en knop, som vender i den ønskede retning.
• Den gren der sidder tilbage skal mindst være 1/3 af tykkelsen på den gren, som du har fjernet. Så vil busken stadig udvikle sig harmonisk.
• Fjern ikke mere en højst 1/3 af den samlede grenmasse på et træ eller en busk på en gang.
• Prøv at beskære nogle af de mange egetræer, som sår sig selv på din grund. Dermed kan du lave et smukt “egepur”, der kan fungere ligeså godt som buske. Du kan også gøre det med tjørn, hassel og mirabel.
• Det giver det bedste resultat og er også nemmest, når du får beskåret planterne med en håndsaks, inden de bliver så store, at du skal bruge sav til arbejdet.
• Det er kun ganske få træer som egner sig til at blive stynet. Det vil sige at man skærer træet over midt på stammen. De grene, som siden hen skyder frem, vil aldrig blive stormfaste og skal regelmæssigt skæres tilbage. Det er tidligere anvendt på lind, poppel, pil, og i mindre grad på ask og andre arter.

Kriterier for bevarelse af træer og buske i landskabszonen

Følgende forhold bør spille ind ved beslutning om dispensation til at bevare eller plante træer og buske i landskabszonen:

• Der skal være tale om træer og buske, der er naturligt hjemmehørende eller for eksisterende træer og buskes vedkommende er egnskarakteristiske.
• Træer skal være fritstående eller maksimalt en gruppe på fem som tilsammen udgøre en samlet trækrone.
• Buske skal forekomme enkeltvis eller fremstå som sådan, med mindre de tjener til at sløre et landskabsfremmed element, såsom skraldestativ, transformator, parkeringsareal eller lign.
• Afstanden mellem træer og buske i landskabszonen skal være mindst den dobbelte af de pågældende højder.